Ro-lejren arrangeres af Nivå Roklub og Helsingør Roklub for de 12 roklubber i Ronetværk Nordsjælland, med Kim Kjellerup som leder og instruktør, som han har været gennem mange år.

Tilmeldingsfrist: 20.06.2024 (Der er i alt 30 pladser)

Indbetaling foretages til Nordea reg.nr. 2255 konto 0746947011, med oplysning om dit navn!

Vi glæder os til at se nye og tidligere deltagere!
Rolige hilsener fra Kim Kjellerup

PRAKTISK INFORMATION

Uge 27 (4. juli til 7. juli) bliver igen i år ramme om en sculler ro-lejr i Sverige, for roklubberne i Ronetværk Nordsjælland arrangeret af Nivå Roklub og Helsingør Roklub.

- Det får du på stedet
  • masser af roning, frisk luft, sund mad & godt samvær
  • masser af outriggerbåde som scullere, coastals m.m.
  • masser af træning i teknik og forbedring af koordination
  • indsats, »parkere åre«, ben, krop, arme, »smutte åre«..

 - Om stedet

Hjelmsjö Arena er et ro- og kanoanlæg, i Örkelljunga kommune, kun 42 min. kørsel fra Helsingborg (50 km). Foreningen Hjelmsjö Arena driver og utvikler anlægget, for bl.a. at kunna fortsætte med træning og konkurrencer på Hjelmsjön.
Se mere på denne adresse: www.hjalmsjoarena.se
Der er følgende faciliteter for overnatning på stedet.

  • 16 senge i stor sovesal
  • 6 senge i lille sovesal
  • 24 pladser til dit medbragte telt

 - Det bør du tage med

  • sovepose • hovedpude • lagen • badehåndklæde
  • viskestykker • karklude
  • varmt tøj – til roning og aftenhygge (delvis udendørs) på terrassen • myggebalsam
  • behagelig camping stol, til når du har roet og holdt balancen en hel dag
  • solbriller • kasket • solcreme • badetøj
  • vi ror i strømpesokker eller bløde badesko - du kan ikke have sneakers i en sculler
  • egne drikkevarer som vand, sodavand, øl, vin m.m.

 

Perioder du kan vælge

Torsdag - Søndag DKK 1.200,-
Enkelt døgn
DKK 500,-

Priserne er pr. person, og dækker husleje og bådtransport. Forplejning er inklusive, med morgenmad, frokost, aftensmad, the, kaffe, juice og mælk samt postevand. (Vandet er specielt, med indhold af jern og
okker. Alle hjælper på skift med at lave mad. Prisen er eksklusive egen transport.